onsdag den 17. juni 2009

Test: Patagonia Rock Guide Pants

I min bog, må udstyr meget gerne have mere end et enkelt snævert anvendelsesområde.
Nogen gange bliver udstyret selvfølgelig specialiceret. Men ofte får du mere glæde at produktet hvis det kan bruges til mere end et formål.

Hurra for softshell buksen siger jeg bare.

Dermed siger jeg også farvel til den ellers så traditionsrige G1000 buks fra de svenske slidere fra Fjällräven.
Men sådan må man altså bare skilles på bedste vis engang imellem.

Softshelle dækker over en hel del. Bukserne fåes fra tynde bukser uden for og til kraftige bukser med forstærkninger og varmt for.
Mestrene indenfor softshell bukser er, i mine øjne, amerikanske Patagonia. Jeg har efterhånden testet fire af deres modeller og er mildest talt begejstret.

Her op til sommerferien vil jeg derfor gerne slå et stort slag for en af deres modeller.
Det er modellen Patagonia Rock Guide Pant, som er en tynd model, som sagtens kan være dit eneste par bukser ud over et par shorts, på en tur i det norske fjeld, på klatring til kullen eller hvor du nu er på vej hen.

Bukserne er slidstærke, en anelse strækbare og lettere vandafvisende.
Det giver en høj komfort i de fleste sitiuationer, og køber du dem store nok til at have et par lange uldunderbukser indenunder, så kan de også roligt bruges på ski til vinter.

...og nu mine damer og herrer. Prisen!

Sølle 700 kroner koster dette par herlige benklæder.

Meget grej er efterhånden ustyrligt dyrt. Men den her buks har sgu en super fair pris.

Som opfølgning kan jeg sige, at der kan være en ide i at handle i England.
Hos Itchy Feet (en mega cool butik jeg også har besøgt i London) har de buksen i Kakhi til £59.98. Tjek selv butikken ud ved at klikke her.

Ingen kommentarer: